DPU, AU
Debatarrangement - Har skolen køn? aflyst pga sygdom

Debatararrangement Har skolen køn?

Debatarrangement i anledning af Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nye temanummer om køn i skole og uddannelse på DPU d. 1. marts 2019

Har skolen køn? Sådan lyder spørgsmålet i PPT’s nye temanummer. Uddannelsesforskere, kønsforskere og ungdomsforskere giver deres bud på, hvordan køn og forståelser af køn optræder synligt, usynligt, stereotypt og diskursbrydende. Hvordan vedligeholder, producerer eller problematiserer institutioner, skole- og ungdomsuddannelser køn? Hvor (u)lige er skolen i en ligestillingstid? Og hvornår synes køn ikke at få betydning? Det er nogle af temaerne om pige- og drengeliv i uddannelsessystemets faglige og sociale betingelser.

DPU – Forskningsprogrammet Engage og Afdelingen for Pædagogisk Psykologi inviterer i samarbejde med NO!SE, Network Of Independent Scholars (in) Education og Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift til debatarrangement: Temanummerets skribenter giver hver en One point three minutes-præsentation af deres bidrag og stiler derefter op til en fælles paneldebat.

 

Arrangementet er samtidigt en fernisering af Veronika Nielsens ekspressive og comictwistet sort/hvide illustrationer, der er udarbejdet til temanummeret

 

Tid og sted

Debatarrangementet afholdes fredag den 1. marts 2019 i tidsrummet 14.45-16.45 i lokale D170 (v/Atrium), DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

 

Pris og tilmelding

Det er gratis at deltage, men af hensyn til planlægning er tilmelding obligatorisk.

 

Program

14.45   Velkomst v/ PPT-redaktør Palle Johansen og temaredaktørerne, Jens Christian Nielsen, DPU og Helle Rabøl Hansen, NO!SE.

15.00   One point three minutes – seks skribenter giver os hvert en skarp pointe fra deres artikel på tre minutter:
- Inge Henningsen, NO!SE: Struktur der kønner
- Mette Lykke Nielsen, CeFU: En hyldest til de afslappede drenge: Køn og motivation på STX
- Laila Colding Lagermann, NO!SE: Den ikke ideelle elev
- Ida Ebdrup, RUC: Hvorfor taler vi ikke om 12-talsdrenge?
- Steen Baagøe Nielsen, RUC: Uddannelser som kønnede og maskuliniserende
- Tekla Canger, Københavns Professionshøjskole: Når en kønsneutral pædagogik ikke slår til

 

15.30   Åben debat mellem salen og skribenterne

16.00   Reception med lidt godt til ganen samt mulighed for at købe temanummeret til halv pris.
           Der vil også være mulighed for at købe Veronika Nielsens værker.

DPU, AU - Tuborgvej 164 - 2400 - København NV - 45 51443723 - konference@edu.au.dk